Adm. Direktør, ParkPark A/S

ParkPark er en hastig voksende mobilbetalingstjeneste til parkering, som jeg har bygget op gennem 3 år. Ideen var Mads Veibys der i 2013 havde investeret i et P-hus. Sammen udviklede vi ideen om et landsdækkende parkeringsabonnement.

Vi pitched ideen for OnePark direktør, Per Moesgaard. Vi stiftede selskabet 11.9.2013 og jeg gik i gang med at etablere det setup der skulle til for at skabe en ny virksomhed.

Med freelance udviklere og diverse leverandører, byggede jeg en platform der på kun 3 måneder var klar til at tage imod de første kunder.

Værdien i ParkParks produkt ligger i udbredelsen af anvendelsesmulighederne, derfor har det også været vigtigt at opnå mulighed for at gøre produktet landsdækkende gennem samarbejde med private og offentlige parkeringsudbydere.